Storebox understøtter p.t. betalinger med Visa og VisaDankort via Apple Pay.
For at virtualiserede kortbetalinger kan fungere er det nødvendigt at:
- betalingen p.t. er foretaget med Visa eller VisaDankort (vi understøtter endnu ikke MasterCard)
- den betalingsterminal som der er betalt ved fuldt ud understøtter standarderne for betaling med virtualiserede kort.
- betalingsmidlet leverer de korrekte værdier til terminalen ift. value added services (VAS). Herunder f.eks. Storebox. Dette gør Google Pay p.t. ikke, hvorfor det ikke er understøttet.
- terminalen er konfigureret til at håndtere VAS.
- kassesystemet leverer disse data til Storebox
Storebox samarbejder løbende med butikkerne for at opnå levering af digitale kvitteringer.
Hvis du ikke får en digital kvittering ved køb med et virtualiseret kort, men får kvittering fra samme butik med det fysiske betalingskort, så kan du evt. rette henvendelse til butikkens supportlinje og spørge efter fuld PAR understøttelse ifm. virtualiserede kortbetalinger, butikkerne er dog ligeledes afhængige af muligheder i terminalerne samt at betalingsmidlet afleverer nødvendige data.
Vi hjælper, ligesom betalingsleverandørerne, altid gerne butikkerne med de tekniske muligheder, så de kan levere digitale kvitteringer ved betalinger med virtualiserede kort.
Pr. August 2021 er det stadig et noget broget landskab ift. udfordringerne.
Hos Storebox håber vi naturligvis at alle parter er interesserede i at få implementeret de eksisterende industri-standarder på feltet, så hurtigt som muligt og dermed gør value-added-services som f.eks. digitale kvitteringer transparente for slutbrugeren.